Når børnene skal lære om geometriske figurer, kan det være en god idé at blande læringen med leg. Legen hjælper med at gøre lærlingen engagerende og sjovt. Når hænder og hoved arbejder sammen, så hjælper det også børnene med at forstå og huske geometri.
Hvad er geometri?
Geometri er en form for matematik. Her handler det om formerne: cirkler, trekanter, firkanter, osv. Når vi kender de geometriske former, har vi lettere ved at forstå, hvordan forskellige ting hænger sammen. På den måde kan vi fx forstå, at runde ting kan køre, at firkantede ting kan stables. At regnen kan løbe af et trekantet tag.
Geometri er som at lave puslespil med forskellige former. Det er svært – men sjovt!
Geometriske former i naturen
Har du nogensinde tænkt på, hvor mange geometriske former, der egentlig kan findes på en lille gåtur i haven? Det er præcis hvad den første geometri opgave går ud på. Ud i haven og søg efter former blandt planter, sten, pinde og hvad I nu ellers kan finde.
Det kan være fint at tegne de mest gængse geometriske figurer på et stykke papir, så børnene nemmere kan sammenligne. Vi har brugt de smarte geometrikort. De har fået en særlig lak og kan godt tåle, at børnene ligger fx et vådt blad ovenpå dem. Geometrikortene kan du klikke hjem lige her.
Lav din egen skrivebakke
En skrivebakke er en super god måde at øve sig i at tegne simple former og figurer, fx bogstaver. Eller som her; geometriske figurer. Ligesom i legen fra før, er der brugt geometrikort – men du kan også tegne dine egne opgavekort, som børnene kan tegne efter.
I bakken har jeg puttet farvet salt. Du behøver ikke at farve det. Hvid salt virker præcis lige så godt, men det er lidt hyggeligt, når det får en farve.
Sådan farver du salt:
Hæld fint salt i en frysepose og dryp lidt frugtfarve i. Luk posen og ryst godt.
Når saltet har den rigtige farve, hælder du det ud på en bageplade, hvor det lige får mulighed for at tørre inden leg.
Geometriske figurer i modellervoks
Modellervoks er et oplagt læringsredskab. Herhjemme bruger vi modellervoksen til alverdens lege. Her er der lagt op til at børnene skal forme geometriske figurer med modellervoksen og evt farvede træpinde.
Der er mange måder at gøre det på:
- Modellervoksen kan trilles til en lang pølse, der så formes til den geometriske figur.
- Tril kugler af modellervoksen. Brug kuglerne til at samle pindene, så de danner de geometriske former.
- Form modellervoksen til den form du ønsker. Lav fx en kube eller tryk modellervoksen ud i en cirkel.
I aktivitetsposen med geometri får du både geometrikort, 2 forskellige farver modellervoks og en æske med farvede træpinde. Det hele er pakket i en pæn og praktisk rød bomuldspose, så det er nemt at opbevare eller tage med. Find aktivitetsposen lige her.
Geometri i hjemmet
Nu skal børnene på jagt i hjemmet. Hvilke geometriske figurer kan findes her? Og hvilke former finder I flest af?
Start fx i køkkenet. Tag et kig i køkkenskuffen og se hvad, I finder; grydelåg, skærebræt, målebæger. I kan også finde og tale om objekter, der er sat sammen af flere former; fx en tragt, der er rund set fra oven, men trekantet fra siden.
Efter køkkenet, kan I gå en tur i stuen. Hvilke geometriske former, er der fx på en fjernbetjening? Hvad mon der ville ske, hvis sofaen var trekantet?
Igen har vi haft de små geometrikort med i hånden. De gør det nemt at overskue de forskellige geometriske figurer. Find sættet med geometrikort her.