Lav en hyggelig lille påske perleplade med børnene. Det er skønt at skabe noget i fællesskab og perler er en både nem og hurtigt aktivitet at finde frem. Det er nemt at have materialerne hjemme til at lave fine perleplader og børn fra ca. 3 år, kan sagtens sidde med de klassiske rørperler i fællesskab med en voksen.
Stille og roligt kan man introducere mønstre – og her er disse påske perleplader med påskeæg en ret god start.
Herunder finder du perlemønstre til i alt 6 påskeæg med perler. Mønstrene er nemme og meget velegnede til børnene, der er nybegyndere i at lave perleplader efter mønster. Påske perlepladerne er også så enkle, at børnene sagtens kan holde koncentrationen til at lave en påske perleplade eller to. I fællesskab kan I måske få lavet en hel stak forskellige påskeæg i rørperler, der kan pynte op i hjemmet?
Til alle perlemønstre er der brugt en hel almindelig firkantet perleplade – du skal altså ikke ud at købe noget nyt eller en særlig perleplade. Du kan både bruge en lille firkantet perleplade eller en stor, hvor der vil kunne være flere påskeæg. Perlerne er almindelige rørperler – du vælger bare dine ynglingsfarver.
De fine påske perleplader kan f.eks. hænges op på en troldegren eller i vinduet. Det pynter så fint, hvad enten I får lavet mange påskeæg eller blot nogle få stykker. Mønstrene til påskeæggene kommer her:
Har du lyst til flere påske aktiviteter med børnene? Så kan du finde meget mere påske til børn lige her.