Beskrivelse
Fastelavnsklovn med spræl i
Fastelavn er sådan en skøn tradition. Fyldt med farver, udklædning og hygge. Og selvfølgelig en masse kreativt klippe-klistre.
Klovnen er fast inventar herhjemme, når vi kreahygger til fastelavn. Det er så nemt at lave en sjov personlig klovn med massere af farver på. I år har den fået et lille twist. Vi har nemlig sat spræl i.
Og du kan gøre det samme!
Med kittet her har det aldrig været nemmere at lave en sprælle-klovn. Først bruger du de medfølgende skabeloner til at lave din klovn. Der er flere forskellige dele at vælge imellem, f.eks. er der to slags hår og 3 finurlige hatte. Du kan selvfølgelig også selv finde på.
I kassen finder du udover skabeloner både karton, limstift og en sort tusch til at lave din klovn – det eneste du selv skal bruge er en saks.
Når klovnen er lavet, skal den samles, så den kan sprælle. Det får du selvfølgelig også både materialer og vejledning til i kassen.
Og så er din klovn klar til spræl – den vil garanteret give massere af smil i fastelavnsperioden.
Kreakassen med fastelavnsklovnen indeholder:
- Skabeloner til klovnen
- Karton, assorterede farver
- Limstift
- Sort tusch
- Paper binders, 10 stk.
- Snor
- Vejledning
Og så er det vist bare tilbage at sige: rigtig god fornøjelse med jeres klovneproduktion!
Du kan finde flere fastelavnsprodukter lige her.